Lederudvikling
Lederudvikling sikrer fundamentet i din ledelse
Som leder bliver du sikkert nogle gange i tvivl, om du gør det rigtigt. Eller måske oplever du nogle helt konkrete problemer så som
- højt sygefravær
- klager over dårligt arbejdsmiljø
- problemer med at rekruttere eller fastholde de gode medarbejdere
Er du ny i din lederrolle, har du sikkert mange helt konkrete spørgsmål.
Eksempelvis:
- Hvorfor virker min feedback til medarbejderne ikke?
- Hvordan løser jeg konflikter?
- Hvordan motiverer jeg medarbejderne, når de skal noget nyt?
- Hvordan opnår jeg medarbejdernes tillid?
Det kan også være, at du har svært ved at nå de aftalte mål eller at motivere medarbejderne til at gøre deres bedste.
Måske var du engang kollega med dem, du nu er leder for. Det er meget almindeligt, at virksomheder udnævner de fagligt dygtigste medarbejdere til ledere – desværre uden at give dem den rette efteruddannelse. Derfor gør mange ledere brug af lederudvikling.
Siden 2010 har jeg, Dorthe Søgaard, rådgivet og coachet adskillige ledere i forbindelse med organisationsudvikling, konflikthåndtering, rekruttering, teambuilding og stresshåndtering. Derfor kan jeg sikkert også hjælpe dig.
Sådan foregår mine lederudviklingsforløb
Som de fleste af alle mine forløb begynder lederudvikling også med, at jeg laver en Personlighedstest eller en DiSC-profil på dig. Er du mellemleder får du testen DiSC-Management, og er du ejerleder eller topleder får du Work of Leaders. Der er skrevet et blogindlæg der kort viser dig de 4 stile i DiSC universet, det kan du læse her; Kan jeg mon spotte min egen type – og kan jeg forstå de andre
Udover at give os svaret på, hvilke af de fire arketyper, du er i hvilke situationer, giver testen os en række oplysninger i forhold til de tre vigtigste grundsten i god ledelse: Vision, alignmentog gennemførelse:
- Vision: Hvad er dine styrker og begrænsninger i forhold til at gøre det tydeligt for den enkelte og gruppen, hvad formålet med jeres arbejde er?
- Alignment: Hvordan sikrer du, at alle arbejder for det samme formål og tager ejerskab for det?
- Gennemførelse: Hvordan sikrer du de rette arbejdsbetingelser for dig og dine medarbejdere og støtter medarbejderne, så I kan føre visionen ud i virkeligheden?
Når du har taget testen, giver jeg dig feedback ud fra dine svar. Nu har vi et klart billede af dine styrker og svagheder og lægger et program for, hvad vi skal fokusere på i resten af forløbet.
Herefter mødes vi fem gange i løbet af det næste år. Du kan selv booke tiderne i min onlinekalender. Hver session varer 1½ time og kan enten foregå på mit kontor i Roskilde eller via den online platform Teams.
Mellem sessionerne arbejder du med konkrete opgaver og tester nye værktøjer af. Du får helt konkrete og håndgribelige trin til at styrke din ledelse. Derfor passer det som regel fint, at der går et par måneder mellem hver session.
Har du brug for mere omfattende støtte til dit lederskab, kan vi i stedet aftale et forløb på 10 sessioner inklusiv test.
Det udvidede forløb er tit passende i forbindelse med forandringsledelse, strategisk ledelse eller distanceledelse.
Abonnementsordning på ledersparring – og virksomhedssparring
Når vi har haft et af ovenstående forløb har du mulighed for at aftale en abonnementsordning, så du er sikker på at have din faste sparringspartner, Udover at vi aftaler minimum et månedligt opfølgningsmøde, som sagtens kan foregå telefonisk, har du mulighed for at få al den sparring og rådgivning du har brug for.
Dette kan være i forhold til ledelsesmæssige spørgsmål og i forhold til mere HR relaterede spørgsmål.
Du får ligeledes personlighedstesten samt feedback herpå.
Der vil i en opstart være et mentorforløb på 9 måneder, hvor der vil være en månedlig ydelse. Derefter kan forløbet fortsætte til en særlig pris. Det er tilsvarende som i det mentorforløb du kan læse mere om lige her: 9 måneders mentorforløb.
Har du flere spørgsmål om lederudvikling?
Du er meget velkommen til at ringe til mig på +45 60 71 25 30 eller sende en mail med dine spørgsmål. Jeg giver altid en halv times gratis rådgivning til potentielle kunder.
Vil du gerne lave en konkret aftale om lederudvikling, sker der følgende:
- Når du har bestilt dit forløb, enten via mail eller vi har talt sammen telefonisk, så modtager du en faktura
- Du får et link med til testen, som du kan tage, når det passer dig, samt et link til min onlinekalender, så du kan booke en tid til feedback. For at jeg kan nå at forberede mig, har jeg brug for, at du besvarer spørgsmålene senest dagen før vores aftale
- Samtaleforløbet begynder
De fleste af mine kunder hører til i Roskilde, Storkøbenhavn og på resten af Sjælland, og jeg rådgiver også gerne ledere i resten af landet.
Jeg samarbejder med DISCnordic omkring brugen af psykometriske værktøjer som f.eks. Everything DiSC® og The Five Behaviors of a Cohesive Team™.
DISCnordic er Europas største distributør af Wiley`s produkter, og står bl.a. for certificering og træning af HR professionelle i Danmark.
Hvis du vil læse mere om de værktøjer DISCnordic tilbyder, kan du klikke her DISCnordic.
Har du brug for en uforpligtende snak og ønsker du at høre mere om mulighederne, så er du naturligvis meget velkommen til at ringe på +45 60 71 25 30 eller udfylde nedenstående formular.
