Menu Luk

Hvad gør jeg når mine medarbejdere ”hiver og slider” i mig

Jeg bliver bare lige lidt opgivende – hvad gør jeg når mine medarbejdere ”hiver og slider” i mig

 

I et af mine erhvervscoachingforløb var jeg ude hos Mikkel, som er en yngre mellemleder.

Da jeg kommer til ham, får vi hentet en kop kaffe inden vi sætter os i et af mødelokalerne.

Hans blik er lidt opgivende og hele hans krop falder nærmest lidt sammen, da han sætter sig i stolen.

 

”Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op” siger han til mig.

Han fortæller, at han startede sin uge supergodt, det kørte godt på arbejdet, alt derhjemme gik godt, han fik gået nogle gode ture og han fik også sovet godt.

 

Og så var der den dag hvor han i løbet af formiddagen bare tænkte (og han får også sagt det) at nu må de simpelthen lige lade ham trække vejret.

 

Ja og ”de” er hans medarbejdere.

 

Han synes bare at det var for meget

 

Det han oplevede var:

 

  • Hans medarbejdere stillede mange spørgsmål og forventede at få hjælp til at håndtere det
  • Han oplevede ikke, at han havde tid til at gøre det, han syntes han skulle gøre i sit arbejde. Som var mere at få arbejdet med processer og at udvikle både den enkelte medarbejder og sit team
  • Hans hoved kunne ikke rumme al den uro der var omkring ham
  • Han synes der manglede struktur

 

Så ja Mikkel var lidt opgivende.

 

Vores samtaler

I vores samtaler arbejder vi en del med adfærd (også med afsæt i adfærdsprofilen DiSC) og han havde gået og tænkt over, hvor hans medarbejdere var placeret og hvilke opgaver og tilgange til den enkelte der kunne motivere.

Yep et af mine ynglings-værktøjer er DiSC profilerne – og du kan se mere herom lige her hvis det er.

 

I forhold til ovenstående talte vi en del om, hvad konsekvenserne var lige nu, og også hvilke konsekvenser der ville være på kort og på lang sigt, hvis han fortsatte med at gøre, som han gjorde lige nu.

 

Bestemt ikke konsekvenser han ønskede, så han var klar til en adfærdsforandring

 

Hvad gjorde Mikkel

Det Mikkel opdagede i vores snak var, at han et eller andet sted havde været med til at ”forme” & ”træne” sine medarbejdere rigtig godt.

 

  • For ja han gav dem jo normalt selv svaret på den problematik de kom med. Vi havde en snak om hvordan han på en ordentlig måde, kunne få fortalt at de selv skulle undersøge inden de kom og spurgte
  • Han havde ikke taget sig, og sine primære opgaver alvorligt, så han ville nu sætte fokus på at dedikere specifik tid til det. Så ja han planlægger det i sin kalender.
  • Da han ved, at jeg bruger opmærksomhedstræning, mindfulness øvelser, fik vi afdækket hvilken form han havde brug for. Efterfølgende kunne jeg give ham adgang til en træning, hvor han har en 5 minutters lydfil, der er med til at træne ro i hovedet.
  • Med hensyn til struktur, eller mangel på det, så fik han en ”hjemmeopgave” og det var mere specifikt at finde ud af, hvilken form for struktur han manglede, for vores samtale denne dag havde allerede givet ham en retning.

Nu skulle han arbejde lidt mere specifikt med det.

 

Jeg talte med Mikkel på telefonen efter en uges tid

 

Han ville blot dele med mig, at hans medarbejdere stadig spurgte efter hjælp – det gode var at de jo havde undersøgt forskellige muligheder inden de spurgte – og det gav Mikkel en helt anden måde at arbejde på.

Han grinede lidt da han fortalte mig det – for han var helt med på, at det var hans forandring i sin adfærd der var med til at gøre det.

 

Hvis du tænker at du gerne vil arbejde med noget tilsvarende og gerne vil tage en uforpligtende kaffe, så husk du er velkommen til at booke en tid i den online kalender, eller sende mig en mail.