Den lille pause før du svarer

Du behøver ikke reagere med det samme…..

 

En hjernepause kan gøre dig mere tydelig, rolig og nærværende.

Nogle pauser handler ikke om at læne sig tilbage med en kop kaffe.

Nogle pauser varer kun få sekunder.

Men de kan stadig gøre en stor forskel.

Særligt i samtaler.

 

Når vi er pressede, trætte eller mentalt fyldte, kommer vi let til at reagere for hurtigt.

 

    • Vi svarer måske lidt skarpere, end vi havde tænkt.
    • Vi siger ja, før vi har mærket efter.
    • Eller vi begynder at forklare, løse og rådgive, før vi egentlig har lyttet færdig.

 

Det gælder (især…) for ledere, mellemledere og andre, der ofte bliver brugt som dem, der “lige ved, hvad vi gør”.

 

Mads kender det godt.

Når medarbejdere kommer ind med spørgsmål, gik han straks i løsningsmode.

Han er hurtig.
Handlekraftig.
Effektiv.

Men han begyndte at opdage, at hans hurtighed nogle gange kostede noget.

Nogle medarbejdere blev afhængige af, at han fandt svaret.
Andre gik derfra uden rigtig at føle sig hørt.

Og Mads selv endte med at bære alt for mange opgaver.

 

Så han begyndte at træne en meget lille hjernepause.

 

Før han svarede, trak han vejret én gang og sagde:

 

    • “Lad mig lige tænke mig om et øjeblik.”

 

Det lyder næsten banalt.

Men det ændrede noget.

Den lille pause gav ham tid til at vælge sit svar i stedet for bare at reagere.

Han begyndte oftere at stille spørgsmål.
Han blev bedre til ikke at overtage andres ansvar.
Og han oplevede, at samtalerne blev roligere.

 

En hjernepause er nemlig ikke kun noget, vi holder for os selv.

Den kan også skabe bedre kontakt til andre.

Når vi lige stopper op, bliver der plads til at lytte.
Plads til at mærke efter.
Plads til at svare mere klogt.

Mads sagde senere til mig:

“Jeg troede, jeg skulle være hurtigere. Men jeg er faktisk blevet en bedre leder af at blive lidt langsommere.”

Det synes jeg er en fin pointe.

For nogle gange er det ikke tempoet, der skaber kvaliteten.
Det er pausen.

 

Jeg har en lille refleksion til dig som jeg da håber du har lyst til at teste af.

 

Prøv i denne uge at bruge én af disse sætninger:

“Lad mig lige tænke mig om.”
“Det vil jeg gerne vende tilbage til.”
“Hvad tænker du selv er et godt næste skridt?”
“Jeg hører, at det fylder. Skal vi lige skille tingene ad?”

Små sætninger.
Men de giver hjernen et øjebliks luft.

Og det kan både du og samtalen med din leder eller din kollega få glæde af.

Hvis du har lyst til at dele hvad du måske oplever, så er du så hjertens velkommen. Det vil glæde mig at høre fra dig.

Husk du er altid velkommen til at svare tilbage på mailen her hvis du ønsker at jeg skal kontakte dig. 

En anden mulighed er, at du booker en telefonisk snak.

 

Nyhedsbrevet Balance

Blot så jeg ved hvad du hedder

Så jeg får sendt mails det rette sted hen

Jeg spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Scroll to Top