Det vigtigste er ikke, hvor vi mødes

Hvis du kommer forbi mit kontor – hvad møder du så?

Jeg har taget lidt billeder af mit kontor.

Og mens jeg gjorde det, kom jeg til at tænke på:

Hvad er det egentlig, jeg gerne vil have, at du oplever, når du kommer hos mig?

For selvfølgelig betyder rammerne noget.

Jeg kan godt lide, at her er rart at være. At der er ro. At du ikke føler, du træder ind i et meget formelt konsulentunivers, hvor vi sætter os på hver sin side af et stort mødebord og finder PowerPointen frem.

Det er ikke helt sådan, jeg arbejder.

Hos mig må du gerne smide jakken, sætte dig godt til rette og komme, som du er.

Også selvom du ikke helt ved, hvor vi skal starte.

 Du behøver ikke have styr på det hele, før du kommer

Jeg taler både med ledere og medarbejdere.

Og fælles for mange af samtalerne er, at man ikke nødvendigvis kommer med en færdig problemformulering.

Det kan være en leder, der siger:

“Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvorfor jeg ikke trænger igennem.”

Det kan være en medarbejder, der siger:

“Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvorfor jeg er blevet så træt af mit arbejde.”

Eller:

“Jeg bliver ved med at gå skævt af min kollega, selv om jeg prøver at gøre det rigtige.”

Måske handler det om en svær samtale.

En konflikt.

Forandringer på arbejdspladsen.

Manglende energi.

Usikkerhed på egen rolle.

Eller bare en fornemmelse af, at noget ikke fungerer helt, som det plejer.

Og det er faktisk et rigtig fint sted at starte.

For mit arbejde handler ikke om, at du skal kunne forklare det hele perfekt.

Det er noget af det, vi finder frem til sammen.

 Jeg er ret optaget af det, der faktisk sker i hverdagen

Jeg arbejder med ledelse, samarbejde, kommunikation, adfærd, trivsel og forandringer.

Men jeg er nok mindre optaget af de fine ord end af, hvad de betyder, når du står midt i hverdagen.

For du kan sagtens vide meget om god kommunikation.

Du kan kende din DiSC-profil (som er en adfærdsprofil).

Du kan vide, at du bør sige tydeligt fra.

At du skal lytte mere.

At du bør tage den svære samtale.

At du ikke skal tage alting personligt.

 

Men det interessante er:

Hvad sker der, når situationen opstår?

Når din kollega siger noget, der rammer dig.

Når din leder giver dig feedback, som du ikke helt er enig i.

Når en medarbejder bliver stille.

Når stemningen i teamet ændrer sig.

Når du bliver presset og kommer til at reagere lidt hurtigere, end du havde tænkt dig.

Det er dér, jeg synes, arbejdet bliver interessant.

For vi mennesker ved ofte godt, hvad vi “burde” gøre.

Det svære er at gøre noget andet, når vi står midt i situationen.

 

Jeg leder ikke efter, hvem der har ret

Det er måske også noget af det, der kendetegner den måde, jeg arbejder på.

Jeg er ikke så optaget af at finde en skyldig.

Hvis der er problemer i et samarbejde, er mit første spørgsmål sjældent:

“Hvem startede?”

Jeg bliver mere nysgerrig på:

Hvad sker der mellem jer?

Hvilke mønstre er I kommet ind i?

Hvad gør du, når den anden gør sådan?

Og hvad sker der så bagefter?

For ofte er det ikke én stor ting, der skaber problemer.

Det er mange små gentagelser.

En tone.

En antagelse.

En måde at svare på.

Noget, der ikke bliver sagt.

Noget, vi tror, den anden burde vide.

Og når vi får øje på det, får vi også flere muligheder for at gøre noget andet.

 

Jeg kommer heller ikke med en facitliste

Uanset om du er leder eller medarbejder, kommer du ikke til mig for at få udleveret “de fem rigtige ting, du skal gøre”.

Dem kan du sikkert google dig til.

Jeg vil langt hellere forstå, hvad der sker hos dig.

For vi er forskellige.

Vi reagerer forskelligt.

Vi bliver pressede af forskellige ting.

Og vi kommunikerer forskelligt.

Det, der fungerer glimrende for én, kan virke helt forkert for en anden.

Derfor bruger jeg blandt andet viden om adfærd og profiler i mit arbejde.

Ikke for at putte mennesker i kasser.

Men fordi det kan være en rigtig god genvej til at forstå:

“Hov – er det derfor, vi reagerer så forskelligt?”

Og nogle gange kan netop den forståelse sænke skuldrene en smule.

For måske er den anden ikke bevidst besværlig.

Måske ser vedkommende bare situationen fra et helt andet sted.

 

Det skal kunne bruges, når samtalen er slut

Det er nok noget af det vigtigste for mig.

At vores samtale ikke bare bliver en god snak.

Den skal gerne gøre en forskel bagefter.

Når du går tilbage på arbejde.

Når du skal tage samtalen.

Når du møder kollegaen igen.

Når du skal sige nej.

Når du skal give feedback.

Eller når du opdager, at du er ved at falde tilbage i det gamle mønster.

Nogle gange arbejder vi med noget stort.

Andre gange er det noget ganske lille.

En anden formulering.

Et spørgsmål i stedet for et råd.

En lille pause, før du svarer.

Modet til at sige:

“Det her fungerer faktisk ikke særlig godt for mig.”

Eller måske at stoppe op og opdage:

“Gud ja. Det er faktisk mig, der gør det her hver gang.”

Det er tit dér, noget begynder at flytte sig.

 

Og ja – vi må også godt grine

Selvom vi kan tale om alvorlige ting, behøver samtalen ikke være tung hele tiden.

Der skal være plads til både eftertanke, direkte spørgsmål og humor.

For nogle gange opdager vi ting om os selv, hvor man næsten er nødt til at smile lidt.

Det gælder både ledere og medarbejdere.

Vi har alle sammen vores mønstre.

Og jeg har endnu ikke mødt et menneske, der ikke havde et par stykker.

 

Men sandheden er faktisk, at jeg mindst lige så ofte kommer til dig

For selvom jeg holder meget af mit kontor, foregår en stor del af mit arbejde ikke her.

Jeg kommer meget ofte ud til jer.

Ud i virksomheden.

Ind i ledergruppen.

Med på workshoppen.

Ind i teamet.

Eller ind i samtaler med den enkelte leder eller medarbejder.

Det kan være sparring med en leder.

En medarbejder, der har brug for et fortroligt rum.

Et team, der er kørt skævt i samarbejdet.

En arbejdsplads, der står midt i forandringer.

Eller en gruppe, der har brug for at få talt om den gode tone – også når der er travlt og pres på.

Når jeg kommer ud til jer, får jeg samtidig en fornemmelse af hverdagen.

Jeg ser rammerne.

Jeg hører sproget.

Jeg mærker stemningen.

Og jeg får ofte øje på nogle af de små ting, som kan være svære at forklare, når man sidder langt væk fra det hele.

 

Nogle gange er det bedste dog at komme væk

Og så er der de samtaler, hvor det netop er en fordel at forlade arbejdspladsen et par timer.

At komme væk fra telefonen.

Fra kollegerne.

Fra lederen.

Fra medarbejderne.

Fra den næste opgave.

Og fra følelsen af, at man “lige burde” noget.

Her kan mit kontor noget andet.

Her kan vi lukke døren.

Sænke tempoet lidt.

Og kigge på det, der måske har været skubbet foran dig i et stykke tid.

 

Når du går herfra …

… håber jeg ikke nødvendigvis, at du tænker:

“Nu har Dorthe givet mig alle svarene.”

Faktisk håber jeg næsten det modsatte.

 

Jeg håber, du tænker:

“Nu kan jeg bedre se, hvad der sker – og jeg ved, hvad mit næste skridt er.”

For det er nok meget præcist det, jeg forsøger at skabe i mit arbejde.

Ikke flotte løsninger, der ligger i en mappe bagefter.

Men refleksioner, beslutninger og små ændringer i adfærd, som kan mærkes ude i hverdagen.

Så hvis du en dag kommer forbi mit kontor, er det dét, jeg håber, du oplever.

Et rart sted.

En kop kaffe.

En direkte og fortrolig samtale.

Et par spørgsmål, du måske ikke lige havde regnet med.

Og forhåbentlig lidt mere ro, retning og klarhed, når du går ud ad døren igen.

 

Og hvis det giver bedre mening, at jeg kommer ud ad min dør og ind ad jeres, så gør jeg selvfølgelig det.

For det er trods alt dér, hverdagen leves.

Ønsker du en uforpligtende samtale?
Indtast dit nummer, så ringer jeg dig op indenfor 24 timer.