Slås I med kopperne der flyder?
I mit arbejde med adfærd og adfærdsforandringer. Inspiration fra et foredrag, men også ”hverdagen” hos mine kunder, vil du nu finde ud af, hvorfor jeg taler om kopper.
Sid et kort øjeblik
Sid et kort øjeblik og forestil dig det område hos jer, hvor du og dine kolleger stiller jeres kaffekopper og andet service, når I er færdige med at bruge det.
Se det område for dig. Det kan være et større køkken, det kan også være et lille køkken. Et tekøkken eller et mindre område.
Stil nu skarpt på lige netop der, hvor du på et tidspunkt skal stille din brugte kaffekop, tekrus eller vandglas.
Kan du se det for dig?
Og har du så på noget tidspunkt oplevet at der står og flyder med kopper på bordet?
Hvis ikke – for et kort øjeblik, prøv at forestille dig at det kunne ske. Og har du oplevet det, så lad dig inspirere af nedenstående og se om du kan genkende de fire scenarier jeg beskriver.
For hvad er det, der sker med de der kopper, der til tider hober sig op på køkkenbordet?
Nu kan det være, at du ikke kan nikke genkendende til den problematik og de frustrationer og irritationer det kan give. Og det kan der jo være flere forklaringer på.
Det kan være der er nogen der rydder op – og det kan være du bare slet ikke ser det😊
Det kan også være at du tænker – yes det er lige netop det der sker hos os – hele tiden….
Adfærd og hvordan vores typer spiller ind
Beskrivelserne bliver måske lidt ”kasseagtige” – men jeg er sikker på, at du ser pointerne i de beskrivelser der er. Og vi kommer omkring 4 forskellige.
- Scenarie 1
Typen der bare stiller sin kop fordi der er jo en eller anden der sætter den i opvaskemaskinen – og jeg stiller den på bordet selv om maskinen er tom. Eller jeg tænker måske, at min tid er for vigtig til det her… eller jeg har travlt så det må nogle andre lige klare.
- Scenarie 2
Typen der stiller sin kop – og så ikke kan huske hvor den er sat, og så tager jeg blot en ny. Det kunne være at der skulle navn på koppenerne…. Og med de udfordringer det så kan give.
Ja, jeg er bare lidt distræt, havde egentligt tænkt mig at stille den i opvaskemaskinen, men kom fra det fordi der var en der lige skulle vise noget sjovt på TIKTOK eller et andet medie.
- Scenarie 3
Typen der kommer til opvaskemaskinen og kan se at hele bordet flyder. Maskinen er tom, så jeg begynder at sætte i – og brokker mig lidt uden dog at sige det højt.
Ja, og jeg ved at det skaber en dårlig stemning og det vil jeg helst undgå, derfor gør jeg det lige, for at bevare husfreden😊
- Scenarie 4
Typen – når der stilles i opvaskemaskinen, placeres tingene på en helt bestemt måde. Kopperne står placeret så hankene vender ens og bestik placeres også sirligt.
Hvis nu at mine kolleger har ladet deres kop stå, tager jeg et billede af det med min telefon, som dokumentation, og jeg sender en mail rundt, hvor regler og aftaler lige bliver genopfrisket. 😊
Hvad tænker du – var der en kollega du kunne genkende i ovenstående? Eller måske dig selv?
Hvis du tænker at det kunne være interessant at dykke lidt mere i hvordan vi agerer, hvordan vores samarbejde er, og at vi kan få en større forståelse for hinanden og de forskelligheder vi har, så kan du se lidt mere på en af mine workshopforløb, som er en 4 timeres workshop. Du finder det lige her.
Ja og det er i DiSC universet vi er.