Menu Luk

”Prøv først at forstå for dernæst at blive forstået”

DiSC workshop – 4 timer

Det I som gruppe får ud af at deltage på denne 4 timers workshop er, at I opnår en øget bevidsthed om egen og andres adfærd.

En bevidsthed, som I skal bruge til at identificere egne samt teamets styrker eller udviklingsområder.

Inden vi afslutter workshoppen, har teamet udarbejdet en fælles fokusplan med konkrete punkter, som I vil kunne arbejde videre med efter endt workshop.

 

Formålet med workshoppen og træningen er, at I opnår en fælles forståelses- og referencerammehvor det er med afsæt i Everything DiSC®.

I bliver i stand til at forstå egen adfærd og hvordan egen adfærd påvirker omgivelserne, samt forstår kollegers forskellige adfærd og præferencer.

Alt dette er med henblik på at øge rummeligheden og samarbejdskompetencerne i teamet, samt øge bevidstheden om teamets styrker og udviklingsområder.

Forståelsesrammen er Everything DiSC, som via DiSC modellen giver indsigt i forskellige adfærdsstile og via jeres individuelle besvarelser giver indsigt i egne adfærdsstile, typiske reaktioner på andre stile, samt inspiration til hvordan I hver især kan skabe effektive relationer til andre.

 

Med Everything DiSC bliver I fortrolige med egen DiSC-stil, og hvordan I effektivt kan arbejde sammen med kolleger.

Folk har en tilbøjelighed til at antage, at de kender andres intentioner, og der er dermed en risiko for, at de fejlfortolker dem på en negativ måde. Med Everything DiSC fjernes enhver forestilling om, at mennesker har andet end de bedste intentioner.

DiSC er i dag det mest anvendte pyskometrisk værktøj i Danmark og bruges bredt, fordi det er nemt, enkelt og praktisk anvendeligt

 

Indholdet i de 4 timer

Når det er besluttet at afholde workshoppen har vi en snak om programmet, således du er bekendt hermed.

Vi har også en snak om hvordan teamet er og hvad der evt. er af udfordringer.

Inden vi afholder workshoppen, har hver deltager fået et link til DiSC profilen. Der vil være en deadline for besvarelse heraf. DiSC profilen besvares online og jeg medbringer deltagernes profiler.

 

På dagen er programmet

  • Introduktion og præsentation
  • Teorioplæg: DiSC rammen og DiSC stilene
  • At læse andre
  • Egen DISC-profil
  • Fokus på dit team
  • Afslutning, refleksion og feedback

 

Workshoppen er bygget op omkring tre elementer

  • Hvad er DiSC
  • Selvindsigt
  • Teamindsigt og fokusområder

 

I vil få et kort teoretisk oplæg, hvor jeg præsenterer essensen af DiSC, og der vil være en stor vægtning af at læse og forstå andre mennesker.

Vi tager afsæt i jeres egne DiSC profiler og der vil være praktiske øvelser og opgaver, evt. filmklip, dialog og individuel refleksion. Denne nye viden og indsigt sætter vi i perspektiv i forhold til jeres team.

Der er handlingsfokus, så I kommer til at går fra workshoppen med overblik over teamets fokusområder.

 

Antal deltagere

Der er et max. deltager antal på 10 personer, dette for at sikre en god erfaringsudveksling på workshoppen i løbet af de 4 timer.

 

Vil du allerede nu høre mere om workshoppen er du velkommen til at give mig et kald eller sende en forespørgsel.

 

ps. citatet øverst er af Stephen Covey – 7 Gode vaner

DiSC workshop

Dorthe formår igennem briefing at spore sig ind på den konkrete problemstilling for at få det optimale ud af DiSC værktøjerne på vores DiSC workshop… Read more “DiSC workshop”