Er det her hjælpsomt – eller bare hårdt?

Er du nogle gange din egen hårdeste kritiker?
Måske kender du tankerne.
- Jeg burde kunne klare det bedre.
- Hvorfor er jeg ikke hurtigere til at finde løsningen?
- De andre virker mere sikre end mig.
Når stress begynder at fylde, sker der ofte noget med vores indre dialog.
Den bliver skarpere. Mere krævende. Mindre rummelig.
Pludselig er det som om, blikket kun falder på det, der ikke lykkes helt.
Det du nåede. Det du faktisk håndterede. De beslutninger du tog – de fylder mindre.
Jeg taler ofte med ledere og medarbejdere, som fortæller, at de sagtens kan møde andre med forståelse og tålmodighed.
Men når det gælder dem selv, er tonen en helt anden.
Den indre stemme kan blive både hård og vedholdende.
Og over tid kan den faktisk være med til at tømme energien – og få tvivlen til at fylde mere, end den behøver.
Det interessante er, at perspektivet ofte ændrer sig, når vi lige træder et skridt tilbage.
For hvis en god ven stod i den samme situation, ville du sandsynligvis ikke møde dem med kritik.
Du ville lytte. Nuancere. Måske minde dem om alt det, de faktisk gør godt.
Den samme venlighed må også gerne gælde dig.
En lille øvelse
Sæt 5 minutter af og prøv dette:
- Forestil dig, at en god ven fortæller dig præcis det, du selv går og tænker om dig selv lige nu.
- Hvad ville du sige til vedkommende?
- Skriv dine ord ned.
- Læs dem derefter højt – til dig selv.
Læg mærke til, hvad der sker, når tonen skifter fra kritik til støtte.
Ofte begynder perspektivet stille og roligt at flytte sig.
En lille refleksion
Prøv i de næste dage at lægge mærke til din indre dialog.
Når du opdager en kritisk tanke, så spørg dig selv:
Er det her hjælpsomt – eller bare hårdt?
Bare det spørgsmål kan nogle gange være nok til at skabe lidt mere plads og ro.
Invitation til en samtale
Hvis du kan genkende, at de kritiske tanker fylder for meget, så kan det være hjælpsomt at få sat ord på dem sammen med en anden.
I en samtale kan vi se på, hvad der ligger bag – og hvordan du kan begynde at stå mere roligt i dig selv igen.
Du er meget velkommen til at booke en uforpligtende samtale i min kalender.
Så tager vi udgangspunkt i din situation og finder ud af, hvad der kan hjælpe dig videre.
Ønsker du en uforpligtende samtale?
Indtast dit nummer, så ringer jeg dig op indenfor 24 timer.

