Ansvarlighed og fælles forpligtelse – meget mere teamudvikling

Ansvarlighed er blot en af de ting der er vigtige i et team.

Og hvordan kan vi udvikle vores team – hver dag… læs mere herom i nedenstående.

 

Når jeg taler med ledere og medarbejdere, så sker det ind imellem, at talen falder på hvem der har ansvaret for at vi i teamet udvikler os. Ganske ofte peges der på, at det er lederens ansvar.

 

Men hvad nu hvis vi alle er med til at udvikle os – og udvikle os sammen. Så det ikke udelukkende er lederens ansvar.

Når vi gør det sammen, så får vi også skabt et sted, en arbejdsplads som er fantastisk.

 

Udover at du er på en arbejdsplads som er et fantastisk sted, så bliver vi også på den måde en arbejdsplads som kan tiltrække og fastholde gode medarbejdere.

 

Hvad tænker du om, at du løbende kan udvikle dig sammen med dit team. Hvilken betydning vil det have at I sammen, på daglig basis, begynder at tænke ind at vi sammen har et ansvar.

 

Hvor tit taler vi om at vi tager ansvar?

 

Jeg tænker ikke at du lige nu tænker: ”Jeg er sådan en der ikke tager ansvar”.

Jeg er ret sikker på, at du tænker at du netop er en af dem der tager et ansvar.

 

Men kan der være en kollega hvor du tænker at han ikke tager ansvar?

Og hvordan taler vi egentlig om det at tage ansvar?

Hvordan kan vi italesætte det og få alle til at tage ansvar og ikke mindst tage ejerskab.

 

Hvem tager ansvar?

Hvis du lige nu tager en 5 minutters refleksionsøvelse og noterer ned:

  • De personer du oplever der tager ansvar – og også hvorfor de gør det
  • De personer du oplever, ikke tager et ansvar – og hvorfor de ikke gør det. Hvad mangler du for at kunne sige, at de tager ansvar.

 

Har du og dine kolleger en åben dialog om hvad I forventer af hinanden? Og kan vi skabe en fælles retning.

 

Tag ejerskab og skab et fælles commitment

Hvordan kan vi alle tage et ejerskab over vores fælles succeser?

For kan vi det, kan vi også skabe endnu bedre resultater.

 

Ror vi i samme retning?

Har vi skabt et commitment, dvs. en fælles forpligtelse – en forpligtelse til at vi går samme vej.

 

Det vil sige har vi et fælles mål vi er sammen om?

 

Overvej lige nu, på en skala fra 1-10: hvor commited er jeg i forhold til teamets mål og resultater?

1 er den laveste score og 10 den højeste.

 

Når du har skrevet dit tal, så stil spørgsmålet i forhold til teamet.

Hvordan oplever og vurderer du at teamet er commited til at nå jeres mål og resultater. Her bruger du også skalaen 1-10.

 

Det er rigtig dejligt hvis du vurderer dine kolleger og teamet med høje scorer. Hvis nu ikke – så husk der naturligvis er mulighed for at arbejde hermed – sammen.

 

Hvorfor en fælles forpligtelse

Ved at arbejde med vores fælles forpligtelse, ansvar og ejerskab er det, at vi får skabt en fælles ansvarlighed og vi får et styrket samarbejde.

 

Hvis du tænker at det vil du gerne i dit team, så er jeg jeres sparringspartner undervejs og vi laver løbende små “nedslag” for at vi sikrer, at I stadig ror i samme retning og at I har en fælles forpligtelse.

 

Er du nysgerrig på hvordan I kan blive den afdeling – den virksomhed som kontinuerligt arbejder med at være et fantastisk sted at arbejde.

Det der er grundlaget for vores arbejde er 5B modellen, hvor vi arbejder med 5 elementer for det gode og effektive teamsamarbejde. Du kan se mere lige her: Det effektive team

 

Du er meget velkommen til at booke en uforpligtende snak på telefonen – og der finder du op til 30 minutters sparring, uden beregning, i min online kalender.

 

Find et ledigt tidspunkt

 

Du er også meget velkommen til at skrive til mig.

 

Ønsker dig en behagelig dag.

 

Scroll to Top