Ledermentor forløb med Personlighedstest
Med personlighedstest styrker du dit fundament i din ledelse
Er du ny i din lederrolle, har du sikkert mange helt konkrete spørgsmål.
Eksempelvis:
- Hvorfor virker min feedback til medarbejderne ikke?
- Hvordan løser jeg konflikter?
- Hvordan motiverer jeg medarbejderne, når de skal noget nyt?
- Hvordan opnår jeg medarbejdernes tillid?
Det kan også være, at du har svært ved at nå de aftalte mål eller at motivere medarbejderne til at gøre deres bedste.
Måske var du engang kollega med dem, du nu er leder for. Det er meget almindeligt, at virksomheder udnævner de fagligt dygtigste medarbejdere til ledere – desværre uden at give dem den rette efteruddannelse. Derfor gør mange ledere brug af lederudvikling og ledermentor forløb.
Du vil i denne sammenhæng få en analyse af din personlighed og individuelle forskelligheder. Når vi anvender en personlighedstest i erhvervsmæssig sammenhæng hænger det sammen med, at ens varians i arbejdspræstationer kan tilskrives forskelle i personlighed. Derfor er det interessant at måle, når vi taler ledere og ligeledes i forbindelse med rekruttering.
I personlighedstesten som jeg anvender, 15FQ+, er der en måleenhed som er en metakognitiv personlighedsvariabel. Det betyder at vi kan måle de tankeprocesser, vi har om vores egne intellektuelle evner.
Når vi bruger personlighedstest kommer vi dybere og du får indsigt i dine potentielle styrker og udviklingsområder. Eksempelvis om du er:
- Empatisk
- Selvsikker
- Tillidsfuld
- Disciplineret
- Bekymret
- Påvirkelig
- konkret
Testen fortæller også, hvordan du løser dine opgaver og hvordan du interagerer med andre.
Du får indsigt i hvordan din beslutnings- og problemløsningsstil er, samtidig med at du får et indblik i din håndtering af stress og arbejdspres.
Med andre ord: Det du gerne vil vide mere om som leder, både i forhold til dig selv og i forbindelse med ansættelse eller udnævnelse af en ny leder.
Den personlighedstest kan jeg lave for dig.
Hvorfor kan jeg lave din personlighedstest
Jeg, Dorthe Søgaard, har arbejdet med lederudvikling og organisationsudvikling siden jeg tog min cand. merc. Human Ressource Management i 1995. Først som ansat og siden 2010 i min egen virksomhed. Alt, hvad jeg arbejder med, bygger på konkret viden og dokumentation. Derfor er arbejdet med personlighedstest og profiler en stor del af mit arbejde. For de giver os de rette faktuelle oplysninger, der guider os til at løse de forskellige opgaver bedst muligt. Jeg arbejder ud fra testen 15FQ+ fra Psytech International. Ved øvrige opgaver trækker jeg på min DiSC-certificering.
Skal jeg lave personlighedstesten for dig, er forløbet typisk
- Er du den pågældende leder der skal have testen, har vi på vores første møde en dialog om, hvad dit fokus er som leder og hvad du ønsker at arbejde med. Varighed 1,5 time
- Er du mellemleder, da vil ovenstående ofte være et møde, hvor du, din leder og undertegnede er tilstede, for at sikre en fælles forståelse for forløbet
- Dernæst vil du modtage et link til den online personlighedstest. Samtidig får du et link til min onlinekalender, så du kan booke en tid, hvor vi gennemgår resultatet af testen
- Du besvarer testen. Det tager 20-25 minutter at udfylde testen
- På det andet møde gennemgår jeg resultatet af testen sammen med dig. Helt specifikt gennemgår vi din test og du får egen feedback rapport udleveret. Varighed 1,5 time
- På det tredje møde, arbejder vi med funktionelle eller dysfunktionelle adfærdsmønstre som kan være udfordrende for virksomheden. Varighed 1,5 time
- På det fjerde møde, arbejder vi med emotionel intelligens, og det giver et billede af din interpersonelle effektivitet og ledelsesmæssige evner. Varighed 1,5 time
- På det afsluttende møde binder vi det hele sammen og vi lægger en plan for hvordan du fortsat kan arbejde med din egen udvikling. Varighed 1,5 time.
Mellem sessionerne arbejder du med konkrete opgaver og tester nye værktøjer af. Du får helt konkrete og håndgribelige trin til at styrke din ledelse. Som udgangspunkt mødes vi en gang om måneden og du har derfor tid til at få arbejdet med de enkelte områder som vi kommer igennem og til at få det integreret i din hverdag.
Har du brug for mere omfattende støtte til dit lederskab, kan vi i stedet aftale et forløb på 10 sessioner inklusiv test.
Det udvidede forløb er tit passende i forbindelse med forandringsledelse, strategisk ledelse eller distanceledelse.
Har du spørgsmål
Har du flere spørgsmål – enten om testen eller hvordan jeg helt konkret kan hjælpe dig – er du meget velkomment til at ringe til mig på 60 71 25 30 eller sende en mail.
Jeg giver altid en halv times gratis rådgivning til nye kunder.
Laver vi en aftale, sender jeg dig en mail om, hvad vi har aftalt samt mine forretningsbetingelser. Når du har godkendt aftalen, kan jeg sætte processen i gang med det samme, hvis du gerne vil have det.