Jeg er så træt i mit job

Ja det kunne såmænd godt have været mig – for rigtig mange år siden efterhånden.

Kender så ganske udmærket den følelse, søndag hvor jeg gik rundt og var noget små sur og utilfreds. Ikke at der umiddelbart var nogen grund hertil overhovedet. Men det var jeg. Ja eller den skønne ferie mistede lidt sin glans, fordi jeg de sidste dage (og når det var helt grælt så næsten den sidste ferieuge…) – havde den samme “surheds-følelse” og lidt små vred. Kunne stadig ikke se hvorfor.

Det gode var, at på et tidspunkt går det op for mig hvorfor…. og så kan jeg gøre noget ved det. Og jo jeg fik arbejdet mig hele vejen rundt – og tro mig, det er ikke noget der klares sådan lynhurtigt – det tager tid og jeg kredsede længe. Men at vide hvor pokker den der utilfredshed kom fra – det gjorde for mig en kæmpe forskel.

Det er lidt det samme som Mette er i.

Mette kom til mig af en helt anden årsag, det var ikke det første der blev nævnt i den telefoniske snak vi havde, men ret hurtigt viste det sig, hvor kimen var placeret. Lige nu er hun ikke klar til et jobskifte – og Mette vil gerne se, om hun kan fungere i sit nuværende job.

Så for at hun kan finde en glæde og en tilfredshed i sit job, så er en af de øvelser hun er i gang med som nedenstående:

Overvej de 4 vigtige elementer at tænke ind – og det valg du har:

  • jeg kan acceptere
  • jeg kan acceptere og blive
  • jeg kan acceptere og ændre situationen
  • jeg kan acceptere og gå

 

Det helt vigtige her er, at uanset hvad, så har Mette en mulighed – hun har et valg. Og det at åbne op for og ikke mindst at forstå, hvor meget det betyder at ændre det mindset – det giver en helt anden handlefrihed.

Til hver af de fire elementer, kan du som tillæg stille dig følgende spørgsmål:

  • Hvad skal der til – hvilke følelser rammes jeg af?
  • hvilke handlinger skal der til – hvad skal jeg gøre?
  • hvilke konsekvenser vil det have /ved at blive, forandre eller gå?

 

– og ja du kan anvende denne metode i hvilken som helst situation og udfordring du står over for.

Det kan være at Mettes udfordring var en da hun ringede, nemlig stress og alligevel ikke – så det hun ikke selv havde set var hendes karriere og udfordringer her. Så ja vi bevægede os mere over i en karrieresparring.

Mette startede med at kontakte mig for en afklaringssamtale og den mulighed har du også.

Du kan læse mere om afklaringssamtalen her – og den koster kun den tid du skal bruge på lidt forberedelse.

Og så vil jeg glæde mig til at sidde i disse rolige omgivelser – hvor det er dig der i fokus.

De bedste hilsner og en dejlig dag til dig.

Dorthe

 

Scroll to Top