“Og han arbejdede rigtig meget, hjalp alle andre end sig selv – og var konstant stresssygemeldt”

Hvad står på gravstenen?
“Og han arbejdede rigtig meget, hjalp alle andre end sig selv – og var konstant stresssygemeldt”
Det kunne stå på min gravsten.
Eller din.
Hvis vi altså ikke stopper op og begynder at tage os selv lidt mere alvorligt.
Det lyder måske mærkeligt – for er det ikke egoistisk at sætte sig selv først?
Men hvad nu, hvis det faktisk er det mest ansvarlige, du kan gøre?
Når alle andres behov bliver vigtigere end dine egne
Måske kender du det:
- At få ros for at være “så hjælpsom”, “så fleksibel”, “altid med overblikket”.
- At være den, der holder sammen på det hele – både på jobbet og derhjemme.
- At være så vant til at tage ansvar, at du nærmest har glemt, hvordan det føles ikke at gøre det.
Det er også en dejlig ting at være en, man kan regne med.
Men hvis det sker på bekostning af dig selv, er det også en langsom nedslidning forklædt som pligtopfyldenhed.
Når travlhed bliver en identitet
Der er en farlig fortælling i omløb:
- At værdien af dig som menneske hænger sammen med, hvor meget du gør.
- Hvor mange bolde du har i luften.
- Hvor lidt du brokker dig.
- Hvor lidt du har brug for.
Men den fortælling er løgn.
Du er ikke værdifuld, fordi du presser dig selv.
Du er værdifuld, fordi du er dig.
Det er ikke egoistisk at vælge dig selv til – det er et ansvar
Du er ikke til nogen hjælp for nogen, hvis du selv er ved at gå i stykker.
Der er intet smukt ved at ofre sig selv stille og roligt i hverdagen – mens du lader som om, det hele går fint.
Det kræver langt mere styrke at sige:
- “Jeg har også brug for pauser.”
- “Jeg behøver ikke redde alle.”
- “Jeg har lov til at tage mig selv alvorligt.”
Du har ikke uendelige ressourcer – og det er meningen
Du er ikke lavet til konstant at være på, gøre, løse, klare, fikse, lytte, støtte, rydde op.
Du er lavet til at leve.
Mærke.
Være til stede.
Lade op.
Have det godt.
Trække vejret.
Og måske først og fremmest: Du er lavet til også at være noget for dig selv.
Hvad skal der stå på din gravsten?
Det kan virke voldsomt at tænke sådan. Men nogle gange har vi brug for det perspektiv, der ryster os lidt.
For hvad vil du egentlig gerne være kendt for – når alt er sagt og gjort?
- At du altid stillede op – uanset hvad det kostede dig?
- At du knoklede, til du ikke kunne mere?
- At du aldrig sagde nej?
Eller:
- At du var nærværende.
- At du tog ansvar for dig selv.
- At du levede dit liv indefra og ud – med hjertet med?
En lille refleksionsøvelse til dig
Tag fem minutter – gerne med papir og pen – og svar ærligt på de her spørgsmål.
Ikke for at fikse noget, men for at få øje på det, der måske trænger sig på.
- Hvornår føler du dig mest i live?
- Hvornår glemmer du dig selv i din hverdag?
- Hvad ville ændre sig, hvis du begyndte at tage dine egne behov lige så alvorligt som andres?
- Hvad er én lille ting, du kan gøre i dag for at vælge dig selv til?
Du behøver ikke lave om på hele dit liv i dag. Men du kan begynde at lytte.
Og måske tage det første lille skridt i retning af et liv, hvor der står noget andet – og mere sandt – på din gravsten.
Vil du gerne leve med dig selv – eller bare leve op til det hele?
Valget er dit. Og det begynder nu.
Få en uforpligtende snak – booke en tid i min online kalender. eller send mig dit telefonnummer og jeg ringer til dig.
Ønsker du et uforpligtende tilbud?
Indtast dit nummer, så ringer vi dig op indenfor 24 timer.
