Er du i et arbejdsmiljø hvor du trygt kan:
- fejle
- spørge ”dumt”
- være begejstret
Hvis vi er i en kultur med høj psykologisk tryghed, kan man trygt sige sin mening. Uanset om den er kritisk eller positiv, uklar eller gennemtænkt.
Interessant at vi i hjerneforskningen ved, at hvis hjernen har et godt miljø at være i, så er der ingen grænser for, hvad vi kan. Du har sikkert også hørt, at det vi giver lys – er det der vokser og gror.
Overvej et kort øjeblik…. Hvornår har jeg sidst rost en medarbejder eller en kollega. Og dermed været med til at vækste en anden.
Hvor ofte siger du eller hører… ”hvor er det godt gået”
Men men …. Hvad er det helt specifikt der er godt???
Har du på et tidspunkt for eksempel fået at vide:
- Hvor er det er godt oplæg du har lavet, eller…
- Hvor er det en god opgave du løste, eller …..
- Den der kunde case løste du godt
Ville du vide, hvad der helt specifikt var godt… og ville du vide hvordan du kunne overføre dette til din næste opgave… nej vel.
For når jeg nu ikke helt ved hvad jeg har gjort…
Derfor vær specifik!
Det bringer os til det at give og modtage feedback.
Vidste du, at for at undgå at virke inkompetente og uvidende, så beder vi ikke om feedback…
Har du oplevet når nogen vil give dig feedback, at du går i ”forsvar”?
Hvis du oplever det – så overvej, om der nu kan være noget om det. Har jeg en ”tabersag” – så der er noget om det.
Det du kan vælge at gøre er:
Reflektér over den – også selv om du ikke er enig
Jeg oplever ind imellem at der er folk der mener de giver feedback. Men det bliver kluntet og det ligner på ingen måde feedback. Vedkommende har blot brug for at komme af med sin egen holdning.
Det bliver ofte ens personlige vurdering. Og ja vi øser af ris og ros. Men at give og modtage feedback – det halter.
Hvad skal der så være til stede for at give en konstruktiv feedback
Vi skal have en relation der bygger på:
- Tillid
- Respekt
- Åbenhed
Når du øver dig i at give feedback tænk da ind:
Hvad har du observeret
Giv tid til refleksion over din feedback – således at vedkommende får mulighed for at overveje hvad han kan og vil ændre.
En yderligere ting er altid at spørge, om det er ok at give feedback.
Det kan også være til hjælp at huske, at det den anden gør skyldes en hensigt der som udgangspunkt er positiv for personen selv.
Du vil opdage at der som regel altid er en hensigt, der giver mening.
Reflekter over om og hvordan du giver feedback, og hvordan du modtager feedback.
Husk…. Det vi giver lys er det der vokser og gror.
Rigtig god træning med din feedback.
Husk – du er altid velkommen til at give et ring på 60 71 25 30.
Ønsker dig en behagelig dag.
Med venlige hilsner
Dorthe Søgaard