Hvorfor tale om det perfekte?
Det kan være du oplever at skulle præstere, at ville en masse ting – det skal jo være i orden – det skal være perfekt.
Det kan også være, at du et eller andet sted er lidt træt af at skulle være den, der altid er så fokuseret på at ting skal være perfekt. Ja og du omtaler dig selv som den der er perfektionistisk….
Jeg møder dig jo nogen gange. Der skal arbejdes lige det ekstra, for du vil vise at du kan dit job. Et eller andet sted lidt nervøs ved, at give dine opgaver videre til en anden… for hvad nu hvis hun er dygtigere – og de finder ud af, at du jo slet ikke kan de her ting.
Samtidig skal dine børn også gå til forskellige aktiviteter, og derhjemme tager du så lige en ekstra tørn. Der skal ordnes, bages, haven skal være fin….
Ja det kan være du kan nikke genkendende til ovenstående – eller måske noget af det.
Hvorfor det perfekte ?
Ja det skyldes som ofte noget ganske andet – det kan bunde i lavt selvværd, lav selvtillid og hvad tror jeg at andre tænker om mig.
Hvor tit tænker du – at det er så irriterende, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal ændre det – for det “løber” af med mig – og jeg vil rigtig gerne gøre noget andet.
Jeg oplever at den perfektioniske side af mig standser og sætter en stopklods for mig – i adskillige sammenhænge. Og det gør, at jeg ikke rigtig helt kan slappe af.
Spørgsmålet er – hvad stiller jeg op med det?
Du har skabt dig i dit eget laboratorie – du har skabt den historie, den historie du fortæller om dig selv.
Reflekter over nedenstående:
- Hvor godt kender du dig selv på det personlige plan?
- Hvad tænker du om dig selv?
- Hvad siger du om dig selv?
Tænk over hvad det er for et selvbillede du skaber om dig selv.
Dine succeser
Når vi taler om at få et større selvværd, så handler det om, at du skal leve dit liv på en værdig måde. En der for dig er værdig.
I den sammenhæng skal du sætte fokus på dine succeser. Simpelthen fordi det har en positiv påvirkning på dit humør og dit selvværd.
Derfor en lille øvelse til dig.
- Hvad er din personlige opfattelse af succes? og sæt dig et sted og skriv ned:
- Jeg føler mig succesfuld, når …
Rigtig god fornøjelse.
Ønsker dig en behagelig dag
Bedste hilsner
Dorthe
ps…. husk du kan gøre brug af den gratis afklaringssamtale – se evt. mere Afklaringssamtale